| |
Tolv tegnere reagerede på opfordringen, og modtog derefter dødstrusler og blev sat under politi-
beskyttelse. Det samme gjaldt Jyllands-Posten. JP fremlagde sagen som en konflikt mellem ”ytrings-
frihed” og ”respekt for profeten”, og det lykkedes endog avisen at få politikere, ambassadører,
medier og (sørgeligt nok) det muslimske præsteskab til at acceptere modsætningen.
Ytringsfrihed er hjørnestenen i ethvert vestligt demokrati. Men den giver os ikke ret til udfordre andre
religioners åndelighed. Hvis vi alligevel gør det, udsætter vi os selv for en hævnakt fra fundament-
alistiske fanatikere der betragter os vesterlændinge som korsriddere mod islam.
Ytringsfrihed er et juridisk anliggende, medens hån, spot og latterliggørelse er en moralsk sag som
bør overlades til satirikernes egen dømmekraft. Satirikere kunne aldrig drømme om at fornærme en
religion, af den simple grund at det ikke er morsomt. Til gengæld er vi til enhver tid parate til at gøre
grin med religiøst misbrug. Det var faktisk hvad nogle af de ulyksalige tegnere gjorde. Andre valgte
af gode grunde at gøre grin med Jyllands-Posten.
Alt i alt lykkedes det JP at misbruge både ytringsfriheden og de tolv tegnere, og ingen har siden
gidet gøre sig den ulejlighed at løse konflikten. Man får en lumsk mistanke om at begge lejre ønsker
at konflikten fortsat skal ulme, så der kan pustes ild i den igen ved passende lejlighed. |
| |
  |
|
